Det er længe siden verden har set et mord på en abortlæge. Sidste gang var i 1998 da Barnett Slepian blev myrdet i hans hjem i New York.

Forleden, nærmere betegnet den 31 maj blev den fremtrædende amerikanske abortlæge George Tiller skudt i forhallen i den reformerede Luteranske Kirke i Wichita, Kansas.

Reaktionerne var delte, men følgende kommentar giver et godt indblik i dedikeret Pro-life kristen-fundamantalistisk tangegang. Kommentaren er hentet på Christian news wire.

George Tiller was a mass-murderer. We grieve for him that he did not have time to properly prepare his soul to face God. I am more concerned that the Obama Administration will use Tiller’s killing to intimidate pro-lifers into surrendering our most effective rhetoric and actions. Abortion is still murder. And we still must call abortion by its proper name; murder.

Those men and women who slaughter the unborn are murderers according to the Law of God. We must continue to expose them in our communities and peacefully protest them at their offices and homes, and yes, even their churches.

 Jeg håber, aldrig vi får en agressiv abortdebat i DK. Det er simpelthen for ynkeligt.

I dag på JP online kan man læse om den 20-årige Kasper Baadsgaard-Jensen som udover at være formand for hovedbestyrelsen i Danske Unge Katolikker, har udtalt sig i sagen om en ung i Brasiliansk mor, der har hjulpet sin 9-årige datter til en abort, efter hun var blevet voldtaget. Kasper Baadsgaard-Jensen holder på at abort er en alvorlig synd og sidestiller det med mord. Han mener desuden, at den 9-årige pige burde have gennemgået svangerskabet og at aborten aldrig burde have været foretaget, grundet som han siger:

”[…] vi mennesker har ikke retten til at gøre os til herrer over liv og død. Kun Gud har den ret."

Baadsgaard-Jensens synspunkt udover at være forankret i en fundamentalistisk trosretning er uhyre problematisk.

Hvis Gud kun har retten over liv død, kunne man vel kunne spørge om Baadsgaard-Jensen i ny og næ nyder en lørdagskylling. Hvis ja, er han morder, hvilket er en synd ifølge hans eget moralske system.

Nu formoder jeg, at andre dyr ikke regnes for meget i hans katolske verden, hvorfor det følgende sikkert ikke vil gøre indtryk. Men for de menensker der mener, at mennesket qua det er et menneske besidder en særlig moralsk status kan det have effekt.

Videnskaben har indenfor de sidste årtier afsløret, at for eksempel delfiner og chimpanser i forhold til mennesket mennesket besidder væsentlige konkurrencedygtige kognitive evner. Deres hjerne er ikke så forskellig fra mennesket så at sige. Præferenceutilitaristen Peter Singer argumenterer for at chimpanser har en ide om fortid, nutid og fremtid hvorfor lidelse ej blot er et menneskeligt foretagne. I den forbindelse får etik en bredere betydning og er ej blot til for mennesket. Tanken om at mennesket med Guds velsignelse er herre over dyrene får også en tvivlsom duft af menneskelig konstruktion og ønsketænkning   

Antagelsen af at alle mennesker har en særlig moralsk status i verden er med afsæt i ovenstående absolut kritisabel og er i mine øjne et udtryk for naivitet og speciesisme. Vælger man i kraft af sin tro, bevidst at se bort fra dette, vælger man samtidigt at bekende sig til en absolutisme der i bedste fald udgør en forbavsende intellektuelt formørkethed der ej høre hjemme i et oplyst land som Danmark.

I den moderne snak indgår ordet ret eller rettighed ofte. Alle som en er vi bekendte med sætninger som: ”Du var i din gode ret til at gøre sådan!” eller ”Det er min ret” for ej at forglemme negationen: ”Du har ikke ret til at bestemme, hvad jeg skal gøre!”

I forbindelse med abortspørgsmålet herunder om det er moralsk tilladeligt at kvinder har adgang til abort har appellen til kvindens ret også holdt sit indtog. Det nok mest kendte argument i abortdebatten der bringer retsspørgsmålet på banen er Judith Jarvis Thomsons argument pro retten til abort fra hendes artikel A defence of Abortion. Thomson fokuserer i artiklen på den enkelte kvindes ret til at bestemme over egen krop og at denne ret overtrumfer det ufødte barns ret til liv.

En af de mennesker der har opponeret mod Thomson er filosoffen Rosalin Hursthouse. I hendes bog Beginning Lives giver hun udtryk for, at man kan fokusere for snævert på rettigheder og giver udtryk for at det, at have ret til fri abort ikke nødvendigvis er et gode.

Hvad der ligger bag Hursthouses overvejelser kan illustreres med følgende eksempel:

En ung dame kontakter lægen med henblik på at få foretaget en abort. Damen er i 11. uge og er blevet forladt af hendes mand. Tidligt i hendes graviditet mødte hun under en venindetur i byen en stenrig mand der bor i Spanien. Han viste stor interesse for hende og de havde en løs aftale om at mødes igen engang. For nyligt blev hun kontaktet af selv samme mand der inviterede hende på et 14 dages ophold i Spanien. Den unge dame vil gerne til Spanien, men føler at hun ikke vil være attraktiv grundet hun er gravid. Hun vil gerne se slank ud i bikini thi hun ved, at den mand hun skal besøge værdsætter en slank kvinde.

Dette er begrundelsen for at kvinden vil have en abort.

Kvinden har ret til abort givet den danske lovgivning herom, men er det med ovenstående begrundelser i baghovedet moralsk rigtigt af hende at få foretaget en abort?

Blot fordi man har ret til noget betyder det så, at det også er det moralsk rigtige at gøre?

Forleden kunne man læse i blandt andet The Independent at forholdet mellem Amnesty og den katolske kirke har slået revner. Dramaet udspiller sig over det faktum, at Amnesty har udvidet sin definition af menneskerettigheder til at inkludere adgang til abort. Amnesty hævder at organisationen ikke er pro abort, men pro kvinders menneskeret til at leve uden frygt, trusler og tvang. Amnestys nye standpunkt søger også at sætte en stopper for massevoldtægt som politisk våben – et våben som er flittigt brugt i for eksempel Darfur.

Den katolske kirke accepterer kategorisk ikke abort. Synspunktet står ikke til diskussion. Pave Benedict XVI advokerer at mennesket besidder en sjæl fra undfangelsesøjeblikket og at et menneskes syndighed tilskrives sjælen som i denne forbindelse er væsensforskellig fra kroppen. Fosteret er fra et katolsk udblik udstyret med en sjæl ganske som et voksent menneske og at slå et foster ihjel kan derfor i katolsk forstand sidestilles med at slå et uskyldigt menneske ihjel. Den katolske lære konkluderer således at abort er moralsk forkasteligt og kan sidestilles med mord.

Den katolske position er absolut og den henter sin vægt fra biblen samt kristen metafysik. I den forstand skal man forstå, at de lidelser en mor måtte have, de omstændigheder der ligger til grund for et barns undfangelse og dets fremtidige livsbetingelser er fuldstændigt irrelevante, skulle man som katolsk kristen overveje, hvorvidt abort er moralsk tilladelig. Det gælder også i tilfælde som denne kvinde fra Darfur beskriver:

”Fem til seks mænd voldtog os en efter en i flere timer gennem seks dage, hver nat. Min mand kunne ikke tilgive mig dette, hvorefter han slog hånden af mig.”

Er abort moralsk tilladelig? Skal det være en menneskeret at kvinder skal have adgang til abort?