10. jul 2007 11:18, Jan de Dacia
Umiddelbart skulle man tro at Diakonisse stiftelsens Sygeplejeskole ville være en af de første institutioner til at omfavne trenden med at minimere filosofi i de kommende sygeplejerskers uddannelse. Dette er dog ikke tilfældet. Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole er en selvejende institution der på mange fronter fremstår som yderst rummelig og moderne trods sin historiske forankring i kristendommen.
Historisk set har kristendommen haft det svært med filosofien og mangen en kristen før i tiden som nu ser gerne en verden fri for verdslig filosofi. En af de helt store kanoner indenfor kristen tænkning er kirkefaderen Thomas Aquinas og han havde ikke meget til overs for filosofferne. I De Spectaculis kap. 29ff skriver Thomas:
”De saglige i himmerige vil komme til at se de fordømtes straffe for at sagligheden skal behage dem så meget mere […] Troen tilbyder os jo meget mere og noget langt stærkere. Takket være frelsen står der os jo andre skuespil tilbage, den sidste evige Dommens Dag, som hedningene ikke havde regnet med, den bespottede dag, når så gammel en verden og så mange af dens frembringelser skal opsluges af en eneste ild. Hvor stort et skuespil bliver det da ikke! Hvor skal jeg dog være fuld af beundring, hvor skal jeg dog le, hvor jeg dog skal fryde mig, når jeg får så mange og store konger at se, som sagdes at være optaget i himlen og nu ligger og stønner sammen med selveste Jupiter og deres vidne i det dybeste mørke! Ligeledes med statholderne, der fulgte herrens navn og nu ligger og fortæres af flammer mere rasende end dem, de i deres rasende selv antændte mod de kristne! Desuden de dér vise filosoffer, der står og rødmer foran deres disciple, som de går op i luer sammen med, og som de gik og overbeviste om, at intet som helst kom Gud ved, og at der ikke er nogen sjæle til, eller at de ikke vil vende tilbage til deres tidligere legemer!”
I Dante Alighieris Den Guddommelige Komedie møder vi også den kristne aversion imod filosofferne, idet Dante under sin rejse til helvede, i den første cirkel eller limbo møder de ”stakler” som levede før kristendommens komme samt dem som ikke i deres liv blev døbt. I afsnittet Canto IV kan man læse:
”When I raised my eyes a little higher, I saw the master of the men who know, seated in philosophic family. There all look up to him, all do him honor: There I beheld both Socrates and Plato, closest to him, in front of all the rest. Democritius, who ascribed the world to chance, Diogenes, Empedocles, and Zeno and Thales, Anaxagoras, Heraclitus.”
Dante fortsætter i kapitlet med at opliste filosoffer og man er ikke i tvivl om at han ganske som Thomas finder filosofferne irriterende.
Jeg forstår ikke den zeitgeistlige uvilje imod filosofi med mindre denne kommer fra religiøse kilder. Det forekommer mig at en institution der ønsker at uddanne frem for at indoktrinere og masseproducere intellektuelle får er nød til at forholde sig til filosofiske spørgsmål og promovere kritisk tænkning. Som fag bidrager filosofi til optræning af evner indenfor sidstnævnte og med reference til førstnævnte sørger faget for redelighed og konsistens i perspektiver, udblik og meningsdannelse.
Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole er en af de institutioner der har fundet en fin balance, så hvis du vil være sygeplejerske og samtidig værdsætter uddannelse så er Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole et forsøg værd.