Filosofisk omsorg
4. okt 2007 12:10, Jan de Dacia
Begrebet omsorg står sjældent alene. Det læner sig gerne op af et støtte-begreb, hvorfor man i dagspressen, litteraturen såvel som i uddannelsesområdet længe har opereret med sammensatte udtryk som: fysisk omsorg, psykologisk omsorg, social omsorg, åndelig omsorg, eksistentiel omsorg og spirituel omsorg. Til hvert ”omsorgsområde” finder man ofte sygeplejersker involveret, men også ”specialister” indenfor fysiologi, psykologi, sociologi og spiritualitet. Førstnævnte trækker gerne på læger, psykologer, sociologer eller socialrådgivere, men sidstnævnte bliver i Danmark sat i forbindelse sygehuspræster der grundet deres ofte teologiske skoling i den luthersk-evangelisk forståelsesramme ofte vil være en smule bias.
I et pluralistisk minded sundhedsvæsen, hvor sygdomsramte i mødet med livets barske vilkår får øjnene op for egen væren og eksistens og i takt med problemstillinger af for eksempel mere mekanisk og korporlig status skal takle eksistentielle problemer, åndelige tvivlspørgsmål etc. har patienten stort set ingen optioner udover at tale med sygehuspræsten.
Har man som patient spørgsmål som hvorledes skal jeg leve mit liv? Hvad er meningen med mit liv? Hvad skal jeg bryde mig om og med hvilken målestok kan jeg bedømme om jeg gør det rigtige og samtidig ikke ønsker at tale med en i kristendommen forankret person, så er man ilde stedt.
Jeanette B.L. Knox giver udtryk for i en artikel, at det kunne være givtigt at bringe et begrebet filosofisk omsorg på banen. Filosofisk omsorg er praksis orienteret og kan virke forløsende og konstruktivt. Der er ikke tale om terapi, men om at lære at anskue sig selv og verden fra en anden vinkel. Det handler om at analysere de mål, man har med livet og om de i virkeligheden stemmer overens med de ønsker man måtte have for dette liv. Det handler om at finde ud af, hvorledes man lever et godt liv.
Knox opfordrer til mere filosofisk praksis i Danmark og jeg er enig i at det kunne være rart og givtigt med en mere nuanceret tilgang til det åndelige og eksistentielle. Der er andre muligheder end tro og der er rig mulighed for at blive sig selv samt skabe sig et godt liv ved at beskæftige sig med filosofi i praksis.
Man kan læse mere om filosofisk praksis på http://www.dsfp.dk/Filosofisk_praksis.htm
